26.08.2015:

Det internationale volleyballforbund FIVB har vedtaget nye spilleregler. Nu er de sidste detaljer kommet på plads, især vedrørende fortolkningen af reglen vedrørende netberøring.

I weekenden afholdte FIVB/CEV Development Center Copenhagen et stort Referee Refresher Seminar i Idrættens Hus i Brøndby, hvor 26 danske og internationale dommere fra 11 europæiske topligaer diskuterede og blev helt skarpe på de nye regler.

Efter seminaret har Dommerstyregruppen ajourført beskrivelsen af ændringerne i de nye spilleregler. Den nye regel vedrørende netfejl lyder således:

”En spillers berøring af nettet mellem antennerne under en spilhandling er en fejl. En spilhandling inkluderer (blandt andet) afsæt, slag (eller forsøg) og landing.”

Det betyder blandt andet:

- En spilhandling er fra spillerens start på aktionen, og til spilleren er landet og i balance.

- Spillere tæt på bolden, mens den bliver spillet, eller som forsøger at spille den, regnes som i aktion for at spille bolden.

- At skabe sig en unfair fordel over for modstanderne ved at berøre nettet, er fejl.

Man kan læse en uddybende forklaring i notatet ”Regelbrev 2015”, som kan downloades her.

Spilleregler, regelbrev, guidelines og casebook findes her.